Biografi: Frem i lyset 

- om mennesket og skagensmaleren Viggo Johansen

Viggo Johansen Museum ønskede sin egen biografi, der kortlagde Viggo Johansen kunstneriske og personlige liv fra vugge til grav og hyrede journalist Anja Louise Rasmussen til opgaven.. Med adgang til hidtil upubliceret materiale – private breve, dagbøger og erindringer fra familien – tegner bogen et levende portræt af mennesket bag lærredet.

Vi møder den unge Viggo, der kæmpede med skoletræthed og uro, men fandt sin vej i kunsten. Vi følger ham til Danmarks første kunstnerkoloni i Hornbæk, over Paris' kunstmetropol, op til de lyse somre i Skagen og ind i det borgerlige hjem i København, hvor Martha holdt sammen på både husholdning og økonomi. Viggo Johansen malede de store afteninteriører, men også naturen og hverdagen. Bogen viser, hvordan han stod midt i tidens kunstneriske brydninger, ofte skeptisk over for de nye -ismer, men med en urokkelig tro på naturen som kunstens grundlag.

For første gang får vi også et indblik i Viggo Johansens undervisning af de kvindelige elever på Kunstakademiets Kvindeskole, blandt dem Christine Swane, og i hans rolle som en af tidens stemmer for kvindelige kunstneres arbejde.

Bogen fortæller om hans tætte venskaber med P. S. Krøyer, Kristian Zahrtmann og Michael og Anna Ancher og om hans børn, hvoraf flere levede usædvanlige og dramatiske liv. Resultatet er en biografi, der går bag facaden og viser både kunstneren og mennesket i et nuanceret portræt.

Udtalelser om bogen

Det kan siges meget enkelt - det er en fremragende bog, som Anja Louise Rasmussen har bedrevet. Biografien er en vanskelig genre, men hun har bevist, at hun mestrer den, og hvad den kan. Det er ikke bare en god og dramatisk fortælling, men også en virkelig velresearchet bog. Sjældent har jeg læst en biografi med så stor videns-funderet passion.

– Jens Tang Kristensen, ph.d. i kunsthistorie, forfatter og museumsinspektør 

En spændende bog, der bunder i en grundig research. Den giver på mange måder en helt ny og fin vinkel på Viggo Johansens liv og virke, hvor man kommer helt ind i personernes liv og stemning.

– Ida Lehrmann Madsen, kunsthistorisk konsulent, forfatter og kurator 

Velformidlet biografi, der formår at kombinere kunsthistorisk indsigt med et levende portræt af personen bag penslen. Bogen skiller sig ud ved sin brug af hidtil upubliceret materiale, som giver nyt perspektiv på Johansens liv, både privat og professionelt.

– Uddrag af lektørudtalelse fra DBC DIGITAL (bibliotekernes egen vurdering)

Bogen kan købes i fysiske og online boghandlere – blandt andet her:

    Uddrag fra bogens kapitel 7

    Medgang og modgang (1889 – 1897)

    Verdensudstillingen i 1889 i Paris, hvor Viggo skal udstille, står nu for døren.

    Martha forbereder sig omhyggeligt og læser fransk hos Paul Gauguins danske kone, Mette, og glæder sig til at gense kusinen Anna, der studerer hos Puvis de Chavanne i Paris.

    Om forfatteren

    Anja Louise Rasmussen er cand.scient.pol., exam.art. i nordisk sprog og litteratur, diplomjournalist og har foruden biografien om Viggo Johansen også skrevet bogen "Gadedrengen - historien om Kim Larsen" for børn og unge (Special-Pædagogisk Forlag 2015). Om bogen skrev onlinemediet "Sjov for børn":

    Med bogen om gadedrengen, der blev succesfuld sanger, kan vi sætte tingene i perspektiv og bedre forstå det store puslespil. Anja Louise Rasmussens bog fortjener stor applaus, fordi den er velformidlet og lettilgængelig og alligevel lykkes så flot udi at tegne et helstøbt portræt af en central skikkelse i vores kulturliv.

    Læs mere om vores udstilling og foredrag